Rapport fra NOVIR møde på IBOS september 2008
Arla indledte med at fortælle om ændringerne hos dem og den nye organisation. Der er igangsat et stort projekt for at få sammenlægningen til at fungere godt. Der bliver større enheder og det stiller nye krav til synsmedarbejdere og hvordan de skal agere i den nye struktur.
Fortalte endvidere om deres Instruktøruddannelse som er på 35 uger. Udannelsen indeholder bl.a. valgfrie moduler, distance undervisning og mentorordning.
Vil gerne have at uddannelsen er kompetencegivende og f.eks. en del af en universitetsgrad, men det er tvivlsomt, om det bliver på det niveau. Der er ikke planer om at uddannelsen skal være et krav til nye medarbejdere i den ny organisation.
Jyväskylä orienterede om en ny uddannelsesstrategi. Flere ressourceenheder, samle specialundervisningen. Statslige specialskoler skal udredes og finansieringen skal udredes.
Elever (5-16 år) med særlige behov: Syn, høre tale, multihandicap, neurologisk.
Når kommunen køber en uddannelsespakke til personalet, får de hele pakken – alle handicaps. Syn er kun en del af pakken. Ikke én skole, med én økonomi, men flere skoler med netværk. Synsinstituttet er ikke en del af Valeri.
Fortalte om Skolen for Synshandicappede. En uges årskursus i november for elever i 9. kl. Deres forældre får 3 dages kursus. Kurset handler om hjælpemidler, studieteknik, rådgivning, social integration m.m. De unge for mulighed for at møde andre unge på samme alder med synshandicap. Der er et kursus for blinde og et kursus for svagtseende. 1 arbejdsgruppe bestående af lærere, instruktører, pædagoger, edb-lærere.
Den 5-årige universitetsuddannelse i specialundervisning indeholder intet om synshandicap – det må man tilegne sig bagefter.
Det er en lang vej at uddanne sig indenfor området – og det er svært at holde på medarbejderne.
Personer, der skal ansættes, skal være dynamiske og have viljen til at udvikle sig/uddanne sig indenfor området.
Skolemyndigheden (kommunen) skal støtte specialkompetencer lokalt. Vi skal give specialpædagogisk støtte til skolemyndigheder. Drive specialskoler til visse elever.
SIT = Special Pædagogisk Institut.
Regionerne (myndighederne) mener at specialpædagogik skal være generelt, forstår ikke at det er meget specielt. Regionerne har forskellige tilgange.
SPSM = Specialpædagogisk Myndighed.
Regionerne skal være ligeværdige
NR = National Resourcecenter. Skolerne skal udskilles fra Resourcecenteret. Skolerne skal fungere som skoler. Mere tydelighed i denne organisering.
NR skal støtte kernekompetencerne. Mere specifik – mindre generelt.
Svært at adskille synskompetencer og sociale kompetencer.
Resursecenter Syn fremlagde om deres kompetence projekt.
- Udgangspunktet for projektet har været kompetence og det blev diskuteret hvad kompetence er.
- Efter oplæget blev der spurgt ind til hvad grunden var til at de enkelte universiteter var blevet valgt og hvorfor Göteborg Universitet ikke var med. Peter Rodney påpegede her at Göteborg Universitet er interesseret i samarbejde og at dette muligvis er interessant for Danmark, da det ligger i nærheden.
Refsnæs fremlagde om deres udviklingsarbejde.
- Der blev fremlagt en opdatering om robobraille projektet.
- I forhold til robobraille blev der spurgt ind til samarbejdet med og støtten fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samarbejdet er erhvervsrettet og pengene er en del af Sats-puljen.
- Der blev diskuteret Refsnæs' overgang fra tre til én organisation. En af fordelende er muligheden for vidensdeling.
Refsnæs fremlagde om kompetenceudvikling.
- Efter oplægget blev der spurgt ind til synsfaglige uddannelser i Danmark og håbet om mere offentlig uddannelse blev drøftet.
- Der blev diskuteret ønsket om at være "de bedste". Der blev påpeget at det at være "de bedste" er svært at måle, da der ofte mangler noget at måle op i mod. Det blev nævnt at mål og evaluering her er en nødvendighed. I Danmark vil regionerne i fremtiden opsætte mål og standarter for institutioner i landet.
Tambartun orienterede om modul og netbaseret mastergrad i synspædagogik ved Norges Teknisk Naturvitenskaplige Universitet i Trondheim. Samarbejde med universiteterne om 5 moduler, der er godkendt af NTNU på baggrund af et projekt.
Forskning i synshandicap skal ikke kun foregå på synscentralerne, men også på universiteterne. Udvide kompetencerne i forskningen til universiteterne.
Myndighederne har besluttet at Balanced Scorecard skal benyttes som værktøj. Der er udstukket mål og kriterier 2008-2010.
IBOS: præsentation af projektet Det gode Match. Fra idé og forarbejde (interviews af synshandicappede), tænketank (arbejdsgivere og kommuner) til træningsforløb og arbejde. Summen af projektet udmøntes i kursustilbud.
Kompetenceudviklingstanker på IBOS
IBOS’ vilkår som kontraktbaseret virksomhed på markedsvilkår og tilbud til synshandicappede i udbud. Det kræver særlige kompetencer hos medarbejderne faglige og personlige.
Forandringer er et vilkår for de nordiske synsmedarbejdere. Medarbejdere oplever at de skal lære nye opgaver / løse opgaver på andre måder og skal have nye kompetencer i forhold til det. Men desværre følger ressourcerne ofte ikke med. Uddannelserne er dyre, institutterne har ikke disse penge. Kan man så holder på medarbejderne? Den nordiske dimension: Hvordan kan vi berige hinanden. På disse møder kan vi give hinanden gode ideer. Lære af hinandens erfaringer. På IBOS arbejder vi med at opkvalificere medarbejderne, uden at det behøver at være de dyre universitetsuddannelser.
Debat
Norge: Det er rektors ansvar, at medarbejderne har den nødvendige kompetence. Forskning skal være på universitetsniveau, men det må ikke gå ud over det brugerrettede arbejde.
Finland: Vi skal tænke på næste generation, at planlægge udannelse på et andet niveau end Norge. I Norge er det universiteterne, der har ansvaret for uddannelsen.
Det er vanskeligt at lave en fælles nordisk uddannelse, men vi må trække på det vi har, og udvikle det vi har.
Det, der kan gøre det lettere, er at bruge hinandens tilbud – at ensarte uddannelserne på masterniveau.
Vi må kende de tilbud der er. På NOVIR bør ligge en oversigt over udannelser/tilbud.
Det er ikke realistisk med én fælles nordisk uddannelse, men vi kan bruge hinandens tilbud.
Vi glemmer børnene/familierne i uddannelsen. Det er kernekompetencerne, der er i fokus, men der er andre fokuspunkter i forhold til børnene.
Måske vi skulle stræbe efter fælles standard. Hvad kan være fælles for os på nordisk plan.
På det social mangler der noget i forhold til børnene, det kunne være en mulig kernekompetence, der skal udvikles.
Fælles standard er problematisk. Det er vanskeligt at nå kommuner/politikere. De vil have deres egnen standard.
Vi kan lave en opsummering af hvilke kompetencer, der er på de forskellige institutter, hvilke uddannelser er der på mastergrad niveau, som vi kan trække på. Hvilken ekspertise er der på institutionerne. Peter samler op på det.
Refsnæs har en kompetence-database, hvor der kan søges på forskellige ekspertiser.
Det kunne være rart med en fælles nordisk søgefunktion, hvor vi kan gå ind i de forskellige databaser og søge på specifikke kompetente medarbejdere/institutioner.
Tambartun orienterede om projekt om ADL i samarbejde med forældreorganisation og præsenterede hjemmesiden (www.blindhverdag.no) som er en idébank om ADL.
Huseby præsenterede projekt om udvikling af funktionelt sprog hos blinde børn.
Et samarbejde mellem Huseby og universitetet i Oslo, Instituttet for Specialpædagogik Der er 5 børn (0-2 år) med i projektet.
Specialpædagogisk praksis skal være forskningstilgængeligt. Vi skal gøre opmærksom på disse forskningsfelter ellers kommer de aldrig.
NOVIR Kalender blev gennemgået. Workshops og arrangementer sendes til Øystein senest 4. oktober.
Næste rektor/NOVIRmøde afholdes i Tambartun i september 09